Elever sidder i havkajakker ved kajanlægget under kajakundervisningen på Friluftsliv-linjen på Venø Efterskole.

Outdoor & Adventure på Venø Efterskole

En efterskole med adventure og outdoor-aktiviteter, teknik, træning og stærke fællesskaber

Kano, kajak og klatring. Outdoor og adventure. På Venø Efterskole har Friluftslivlinjen et bredt udvalg af aktiviteter – lige uden for døren.

Linjen er for dig, der har lyst til at være aktiv i naturen og prøve kræfter med både klassiske outdoor-discipliner og adventure-prægede udfordringer i løbet af året.

Elever i havkajakker samles på vandet under kajakundervisningen på Friluftsliv-linjen på Venø Efterskole.

Vi har plads til dig – bare du er til masser af outdoor aktivitet

Sammen med andre unge, der elsker outdoor-liv, kommer du til at ro, padle, klatre, rapelle, cykle, læse kort og overnatte i det fri.

Som en del af året laver vi også et lille efterskole adventure race, hvor I bliver udfordret både fysisk og mentalt.

Her får I opgaver, der kræver samarbejde, overblik og problemløsning – og det giver et løft både fagligt og personligt.

Det hele foregår i skove, plantager, langs Limfjordens kyst, på og ved Middelhavet og i de norske fjelde.

Her får du et efterskoleår, hvor adventure og outdoor ikke bare er et ord, men noget vi dyrker hver uge.

Elever slapper af i shelter på friluftstur ved Venø Efterskole

Outdoor oplevelser med Kano og Kajak

Du får en grundig introduktion til forskellige typer kano og kajak, og selvom du er øvet, kan teknikken altid forbedres.

Kano og kajak er en vigtig del af efterskolens outdoor-aktiviteter og giver dig masser af timer på vandet.

Vi lægger stor vægt på redningsøvelser, så du kan færdes sikkert på vandet.

Der bliver også mulighed for at tage det europæiske kajakroer-bevis, IPP-beviset.

Foruden de flotte og krævende ture langs kysten kan du prøve polokajak, og måske lærer du at lave en grønlændervending.

Det er klassiske outdoor-udfordringer, som giver gode oplevelser gennem hele året – og som mange også forbinder med livet på en adventure efterskole, selvom vores linje rummer meget mere end det.

Basis outdoor lejrliv

På Friluftsliv lærer du forskellige outdoor-færdigheder inden for basis lejrliv: at bygge lejr, begå dig i naturen og lave mad over bål eller på trangia.

Det er solide outdoor-kompetencer, som giver dig tryghed i naturen – uanset om du senere vælger mere friluftsliv eller bare elsker at være aktiv udenfor.

I undervisningen får du både færdigheder og inspiration til selv at tage på tur.

Du lærer om pakning af rygsæk, påklædning, navigation og samarbejde.

Outdoor-livet handler også om fællesskab, og derfor arbejder vi med samarbejde og gruppedynamikker.

Flere af aktiviteterne minder om det, man møder på en efterskole outdoor-linje, men hos os er de blot én del af et stort og varieret outdoorprogram.

Bouldering, Klatring og Rapelling

Bouldering, klatring og rapelling er adventure-aktiviteter fulde af store oplevelser, når teknikken begynder at sidde.

Vi træner både på vores egen klatrevæg og ude i skoven, hvor du udvikler dig i takt med, at du bliver stærkere og mere sikker i dine bevægelser.

Du får også chancen for at rapelle og udfordre dig selv på vores forskellige rebbaner.

Det er aktiviteter, der ofte forbindes med adventure efterskole-miljøer, men hos os er de blot en naturlig del af Friluftsliv og dens brede outdoor-univers.

Elev klatrer i træ med reb og sikkerhedsudstyr på friluftslivslinjen ved Venø Efterskole

Jagttegn

På Venø Efterskole har du mulighed for at tage jagttegn.

Undervisningen foregår i valgfagstimerne hen over vinteren og i nogle weekender, hvor du bl.a. skal på skydebane.

I undervisningen arbejder du med teori, sikker våbenhåndtering og praktisk træning i naturen. Forløbet afsluttes med en jagttegnsprøve. Der vil være egenbetaling for jagttegn.

Det forventer vi af dig

Det vigtigste, når du vælger Friluftsliv, er, at du elsker outdoor aktiviteter i naturen – uanset om det foregår til vands, til lands eller i højden.

Du har lyst til at udfordre dine egne grænser, når du prøver kræfter med fjorden, skoven eller strandens skrænter.

Du passer perfekt på Friluftsliv, uanset om du er ny eller garvet inden for feltet.

Der findes ikke dårligt vejr – kun forkert påklædning. Naturligvis!

Vildmarks adventure i Norge

I slutningen af skoleåret tager vi på kanoekspedition, klatrecamp og vildmarkstur.

I Norge får du den ultimative oplevelse, når du sammen med kammeraterne skal klippeklatre, padle langs elvens fjeldsider og navigere på fjeldet på vores toptur.

Vi overnatter i shelter, lavvo-telte og bivuak. Maden laver vi på trangia eller over bål, og på topturen pakker vi let og tager frysetørret mad med. Her får efterskoleåret også et strejf af outdoor adventure, når naturen viser sig fra sin rå og flotte side.

REJSER

Rejser og ture er en vigtig del af Friluftsliv. Linjerejsen går til Grækenland, hvor havkajak, vandring og naturoplevelser er i centrum. Her arbejder vi med roteknik, navigation og friluftsliv, mens vi udforsker kystområder, bjerge og det klare Middelhav.

Du bor sammen med dine linjekammerater og er med til både madlavning og hverdagsopgaver, så fællesskabet bliver en naturlig del af oplevelsen.

Hele skolen tager desuden hvert år på skitur til Østrig, Norge eller Frankrig, hvor du kan vælge mellem snowboard og alpinski.

Læs mere om rejser og ture

Valgfag ud over dit linjefag

Hver uge har du 2 moduler med valgfag, hvor du kan vælge emner fra linjefagene, eller prøve noget andet indenfor sport, sprog eller kreative fag.

Du skifter valgfag flere gange i løbet af året, så der er mulighed for at prøve flere forskellige ting.

Eksempler på valgfag, du kan møde, er blandt andet:

  • Havkajak
  • Surf/sejlads
  • Collage
  • Strik
  • Krea
  • Maleri
  • Boldspil
  • Bogklubben
  • Korpset
  • Jagttegn
  • Stormester
  • Guitar
  • Adventure Race
  • Træklatring
  • Vægklatring/bouldering
  • Mindfulness
  • Boldspil
  • Kager der smager

Se mere om vores valgfag her

Sikkerhed på Venø Efterskole

På Venø Efterskole har vi konstant fokus på sikkerhed og følger skolens sikkerhedsinstrukser. Vi har tilsluttet os Efterskoleforeningens manifest for sejladssikkerhed.

Læs skolens sikkerhedsinstrukser her

Friluftsliv FAQ

Skal man have erfaring med friluftsliv for at vælge linjen?Nej. Du behøver ikke have erfaring med friluftsliv for at vælge linjen. Det vigtigste er, at du har lyst til at være ude i naturen og mod på at prøve nye aktiviteter. Friluftsliv på Venø Efterskole er både for begyndere og øvede.
Hvad arbejder man konkret med på Friluftsliv?På Friluftsliv arbejder man med havkajak, kano, klatring, basis lejrliv, madlavning i naturen og pioneering. Linjen kombinerer klassiske friluftsfærdigheder med outdoor-aktiviteter og fællesskab.
Hvilke aktiviteter indgår i Friluftsliv-linjen?Friluftsliv-linjen rummer blandt andet havkajak, kano, klatring, bouldering, træklatring, lejrliv, madlavning i naturen, kort og kompas samt ture med overnatning.
Hvor meget tid er man ude i naturen?Alle timer på linjen foregår ude i naturen. Friluftsliv er en outdoor-linje, hvor naturen er det primære læringsrum.
Tager Friluftsliv på ture med overnatning?Ja. Friluftsliv tager på cirka syv ture i løbet af skoleåret. Turene er en vigtig del af undervisningen og giver erfaring med outdoor-liv i praksis.
Hvordan overnatter man på ture?Overnatning varierer fra tur til tur. Det kan være i shelter, bivuak, telt, lavvu eller under åben himmel.
Skal man selv medbringe udstyr til Friluftsliv?Ja, du skal selv medbringe personligt udstyr som sovepose og liggeunderlag. Derudover er det en fordel med våddragt, svømmevest, vandresko og tøj til friluftsliv.
Skal man have en stor vandrerygsæk?Ja, det er en fordel, men mange vælger at låne sig frem, så det er ikke nødvendigt at købe fra start.
Arbejder man med madlavning i naturen?Ja. Madlavning i naturen er en del af linjen, hvor man lærer at lave mad over bål eller på trangia.
Kan man få kajakbeviser på linjen?Ja. Man kan blandt andet tage IPP2-bevis i havkajak og Instruktør 1 i havkajak.
Kan man få klatrebeviser K1 og K2?Ja. På Friluftsliv er der mulighed for at tage klatrebeviser som K1 og K2.
Må man klatre i fritiden?Ja. Boulder må man altid. Toprebsklatring må man, når man er sikker i sikringsprocedurerne og er blevet frigivet.
Er der træklatring på linjen?Ja. Træklatring er en del af aktiviteterne på Friluftsliv.
Skal man have sin egen klatresele?Nej. Skolen stiller det nødvendige klatreudstyr til rådighed.
Kan man bygge ruter på klatrevæggen?Ja. Eleverne er med til at bygge boulderproblemer på skolens klatrevæg.
Kan man få mere friluftsliv end på linjen?Ja. Man kan vælge friluftsliv som valgfag og dermed få flere timer med outdoor-aktiviteter i løbet af året.
Er Friluftsliv fysisk krævende?Ja. Det er en fysisk linje, hvor man bruger kroppen aktivt og opholder sig meget ude i naturen.
Kan man vælge Friluftsliv, hvis man ikke er vant til at være ude?Ja. Linjen er både for begyndere og øvede. Det vigtigste er lysten til at være ude og prøve nye ting.
Tager Friluftsliv på linjerejse til udlandet?Ja. Friluftsliv tager på ture til udlandet med fokus på kajak, vandring og outdoor-oplevelser.
Hvad får man ud af Friluftsliv?Man får et stærkt fællesskab og mange kompetencer inden for friluftsliv, outdoor og samarbejde.
Hvem passer Friluftsliv særligt godt til?Friluftsliv passer godt til dig, der kan lide vand, natur og det at være ude og aktiv.